Køb af Antik
Antikviteter købes
Vi opkøber og restaurerer antikviteter.
Sælgere af antikke effekter er velkomne til at
kontakte os
Hvad er en antikvitet?
Det er en genstand, der med sikkerhed kan dateres til at være mindst 100 år gammel.
Der benyttes forskellige metoder til at datere en tings alder, f.eks den meget præcise kulstof 14 daterings metode.
Vi behøver dog sjældent at være så videnskabelige ved datering af møbler og effekter som f.eks. glas, porcelæn, malerier, bøger samt smykker for at definere dem som antikviteter og fastlå deres værdi.
Ved vurdering af antikviteter er det nødvendigt med et grundigt kendskab til historie samt viden om de perioder antikviteter inddeles i. Dateringen af en antikvitet, og dermed dens plads i historien, udgør grundlaget for en korrekt og fair vurdering.
Antikviteters tidsperioder
Som udgangspunkt inddeles antikviteter i seks perioder: Renæssance, Barok, Rokoko, Louis XVI, Empire og Christian VIII.
Disse seks perioder strækkes over ca. 350 år og gør det til et omfattende projekt at vide alt om alle genstande der er fremstillet inden for denne tidsramme. Derfor vægtes unikke kendetegn fra hver enkelt periode kritisk og objektivt ved datering og efterfølgende vurdering.
Jo ældre en genstand er desto større er risikoen for at den har været igennem restaureringer af forskellig art, hvilket har stor indflydelse på den endelige vurdering. Jo mere original antikviteten fremstår, jo mere eftertragtet er den på markedet og derved opnås en højere vurdering.
Udbud – Efterspørgsel – Kvalitet
Det er ikke kun alderen der afgør om en genstand opnår en høj eller en lav vurdering. Udførelse og forarbejdning samt tidens trend har stor betydning for den endelige prisfastsættelse. Det er disse kriterier der ligger til grund for en høj eller lav efterspørgsel og som gør at det er markedskræfterne der dikterer værdien.
Moden skifter hele tiden karakter og dermed svinger efterspørgslen på antikviteter fra de forskellige perioder også. For år tilbage var Empire (1800–1820), specielt empiremøbler, i meget høj kurs. Det er de ikke i dag. Kun meget veludførte og elegante møbler fra empiren formår at opretholde en forholdsvis høj pris.
Det kan også være specielle møbeltyper indenfor de respektive perioder der pludselig mister popularitet. Et par gode eksempler på dette er Chiffonieren og Sekretæren der inden for få år er blevet mere end halveret i værdi.
Kontakt Bo-expert i dag
Der er utrolig mange aspekter man skal være opmærksom på når man handler antikviteter. Derfor er det vigtigt at kontakte en professionel og erfaren opkøber så man er sikker på at få den rigtige pris for sine effekter.